lørdag den 29. december 2012

Striktrøje

Min søn måler  2 meter i højden, så det er ikke så tit jeg strikket til ham mere. 
Ideen har jeg fået fra en A. Danielsen trøje som jeg ikke kan huske hvad hedder. Jeg har dog ændre en del, jeg har strikket frem og tilbage og givet trøjen rib kanter og strikket den med raglan ærmer. Det vil altid sidde bedre på kroppen. Jeg har strikket den i Langelandsk Gotlænder lys grå og mørk grå, på pind 3.25 da jeg godt kan li mit strik er tæt og lukket i strukturen.

 Garnet kommer fra Uldbixen på Langeland, det var i sommers jeg tænkte jeg cykler over til hende. Det viste sig at hun havde flyttet butikken til Humble som ligger længere væk end jeg var indstillet på at cykel. Men hun sælger også på nettet. Jeg havde noget koksgrå Kasmir liggende som jeg faktisk tvivler på er Kasmir, det knækker let og har ingen lange tråde overhoved. Det er mega tyndt og stank af kemikalier, men efter det har ligget et par år er det dunset lidt af.. Men det har givet en flot effekt rent farve mæssigt. Jeg har lade 2 tråde løbe med i gemmen hele trøjen.

 Det er gået hurtigt at strikke den for der sker hele tiden noget, hvis jeg ikke skulle skifte farve så skulle jeg strikkehæfte en masse ender.

Trøjen havde endnu ingen knapper da han prøvet den, derfor dette ringe billede.
 Det er virkelige effektfuldt med striber som løber, hvor man ikke helt kan se dem. 

Vægten sagde 788 gram efter vask og uden knapper. Jeg har ikke strikket den højere på ryggen og har glemt at runde de sidste rækker af på forsiden. Til sidst er det tungt at sidde med og jeg ønsket bare at blive færdig og derfor smutter disse 2 vigtige detaljer. Men da det er ren uld tilpasser den sig kroppen efter lidt brug.

mandag den 3. december 2012

Vintersøvn.

Så er det af med hoved og ind i varmen. På blomsterne altså. De lover meget koldt vejr så må jeg tage alle mine Fuchsia og Pelargonier med indendøre. Glæder mig meget til foråret hvor de kan komme ud igen.

søndag den 2. december 2012

Snefri.

Jeg har slet ikke tænkt på vi ikke fik sne eller, hvor meget andre fik. Det passer mig fint at Lolland slap i denne omgang.