Frida spørg om jeg strikke noget, og jo det gør jeg.
Jeg har dette lille halsbånd som jeg strikker på i toget. Det foregår på pind 2, ikke det nemmest mens toget vugger
afsted.Hvadr´til? Bare noget rundt om halsen. Og så må jeg vel også forklarer hvorfor jeg strikker.
Det skærper min koncentration. Jeg er nød til at se på det jeg laver. Jeg er til stede.
Jeg tillader mig at glemme: telefon
nr. om jeg mangler noget i køkkenskabene eller vaskepulver, om
Hr Hansen manglende appetit (jeg arbejder på plejehjem) støvsugerposer mærke og nummer,
alt sådan noget hjerner tænker, hvis de for lov. Det slipper jeg for, når jeg koncentrer mig om at strikke.
Jeg kan fortælle, at de sidste lodrette striber jeg har strikket, bytter jeg om på trådene for hver 4 maske.
Om det er kønt? det er ligemeget, jeg behøver ikke at bruge det.
Ud af tre farver garn laver denne her. Ud fra en grundopskrift jeg har i hoved plus en form/størrelse. Til dette strikketøj kan jeg føre en samtale eller se fjernsyn samtidigt. Jeg er gået i stå fordi jeg gerne ville lave "noget" lige der, men jeg kan ikke blive enige med mig selv om hvad. Snoning, hulmønster, ensfarvet eller måske ingenting. Men det gør ingenting, for jeg mangler som sagt ikke trøjer.
Og til
Frida sender jeg en
blå og en
lyserød blomst.